''Så er der et år til vi skal igennem det igen''
Da jeg var mindre blev jeg altid sur når hun gjorde det, for jeg elskede julen. Man hyggede med familien, pyntede juletræet og bagte diverse småkager. Rigtige hygge. Men efter jeg er blevet ældre, og specielt efter at andre i min familie er blevet ældre, så kan jeg forstå, hvorfor hun siger det.
Tjoo julen er stadig hyggelig, og det vil den altid være... Men fattigdommen, den dårlige samvittighed over maden man spiser og stressen over gave indkøbet var jo ikke noget man bekymrede sig over da man var lille.
Der skulle man kun koncentrer sig om det hyggelige. Pynte juletræ. Lave en flot papæske med glimmer på til mor. Spise al den chokolade man kunne. Åbne gaver o.s.v.
Kunne man ikke bare gå tilbage til det igen?
I det hele taget bare være lille igen og ikke skulle overveje ens fremtid seriøst.... ? Be om.
Alligevel sidder jeg nu her og fik overstået den sidste rigtige juledag igår, med min mors side af familien og glæder mig allerede til næste jul. På trods af alt det dårlige i julen, så glæder jeg mig til den alligevel for jeg syntes nu at det gode opvejer det dårlige meget!
En anden og temmelig meget forsinket julegave får jeg (kun måske desværre) eller jeg får det ikke, min familie får det: En hund!
Jeg har altid ønsket mig en hund, og selv om jeg har plaget mine forældres ører af, så er der ikke sket noget. Den gang jeg fik beskeden om at jeg skulle være storesøster var mit svar at jeg hellere ville have en hundehvalp, så det er altså ikke noget der kommer bag på mine forældre. Men nu. Endelig. Efter 15 års tiggen og beden har de taget sig sammen! Muligvis.
Jeg ved faktisk ikke helt hvad de har tænkt sig, men af dem de har tænkt sig hælder jeg aller mest til denne:
En fin lille blanding af mops og dansk-svensk gårdhund................... og så skal den hedde Henry ifølge dem, men jeg giver den et dæk navn MUHAHAHAHAHAH
Hygge til alle blog læsere
~Tenner
