søndag den 19. december 2010

Kun Minderne Tilbage

4 måneder.........

4 måneder er løbet gennem mine hænder som sand og jeg forstår ikke hvordan. Jeg prøvede ellers at få dem til at gå langsomt, at nyde dem og trække dem i langdrag. Men igår stod jeg ved den dag jeg havde frygtet.

For omkring 5 månede siden stod jeg som nyudklækket student, ingen egentlige fremtidsplaner og intet job. Jeg havde brugt det meste af min sommerferie på at slappe af og nyde friheden, men jeg skulle jo igang på en eller anden måde. Jeg måtte begynde et liv.
Jeg prøvede at søge job, men efter 2 ugers tid måtte jeg finde en back up plan. Hvad i alverden kan man bruge som back up plan når nu sommerferien var startet og de fleste uddannelser var begyndt? 

Højskole var svaret.

Jeg fandt ud af at en kunsthøjskole i Holbæk startede et efterårs kursus startede i slutningen af August, og jeg var så heldig at de stadig havde pladser! Hurtigt og uden lang overvejelses tid, meldte jeg mig til.

Den bedste og mest uovervejde beslutning jeg nogen sinde har taget!

Jeg troede dog at de 4 måneder på Højskolen ville tage lang tid, men når man har det godt, går tiden stærkt og nu sidder jeg, som Drengene Fra Angora så smukt synger: Med kun minderne tilbage.

Jeg har prøvet følelsen før, da jeg stoppede på min efterskole. Den tomme og uforstående følelse man sidder med. Jeg føler at jeg skal ind på skolen nu, for det er jo søndag og så skal man jo tilbage. Men værelse 55 på hvid gang er tomt og Nana og resten af tøserne kommer ikke. Skolen står tom og sørgelig, med små påmindelser om hold E10 tilbage. Jeg kommer måske tilbage og ser til skolen, deltajer i nogle af festerne, men det vil ikke være det samme. På mit værelse vil andre nu komme til at bo og de mennesker jeg har tilbragt tiden med er spredt fra alle vinde.
Men jeg ved at jeg nok skal komme til at se mine venner igen, og det er jo ikke helt en slutningen... Det er også en begyndelse på noget mere.......... Ikke også?

Ihvertfald indtil jeg finder ud af hvad jeg skal lave.

Og dertil må jeg bruge udelukkelses metoden.

Med dette lille link vil jeg slutte dette blogindlæg og gå igennem minderne fra højskolen inden jeg vil lægge mig under dynen og forsvinde ind i drømmeland.

http://www.youtube.com/watch?v=g_D6v9WfdD0

På genlæsning og genskriv

Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar