torsdag den 5. maj 2011

Et lille glimt af ærlighed

Jeg lovede mig selv i sin tid, da jeg startede den her blog at jeg skulle skrive alt det faldt mig ind. Lige fra de gode følelser til det ubehagelige og sørgelige, men jeg har egentlig holdt mig alt for meget selv tilbage af frygt for hvad folk jeg kender personligt skulle tænke. En ting, som man bliver nød til at slippe før man kan skrive en hudløs ærlig blog. Ikke at jeg nu vil være emo for altid, for det er jeg bestemt ikke, men et sørgelig lys er gået op for mig.

Jeg bruger ofte mine aftner på at ligge og tænke over ting jeg har været igennem (ting jeg helst ikke vil uddybe her) og hvordan de har påvirket mit liv.

2010 var et år fyldt med op og nedture og desværre fyldte nedturene langt mere en opturene, hvilket i sidste ende har gjordt mig til lidt af en enspænder.

Ikke fordi jeg ikke vil være sammen med folk, jeg elsker at være social, men ubevidst og alligevel bevidst har jeg trukket mig mere og mere ind i mig selv. Da jeg så endelig kom tilbage igen ændre mit liv sig, så muligheden for at se venner bliver indskrænket til stort set ingenting. Enten arbejder jeg fra 10-20 eller 18-23.... Hvilket vil sige at jeg enten ingen overskud har eller skal arbejde når folk har fri fra skole. Det er selvfølgelig langt bedre at have noget at lave end at sidde her hjemme og glo, jeg er jo glad for mit arbejde. Men jeg savner en video aften med tøserne. En hygge stund med venner. Jeg savner nærvær og at være social uden at det skal være på arbejde.

Så kan i sidde og tænke: men hvorfor beder hun ikke bare om fri og knap så mange dages arbejde. Sagen er den at jeg er sådan en slags person der ikke kan sige nej. Og hvis jeg endelig gør det har jeg dårlig samvittighed timer efter.

Folk syntes jeg er vanvittig når jeg siger jeg savner skolen, men det er ikke fordi jeg savner lektierne og al det faglige... Det er det sociale jeg savner. Det at se sine venner fast hver dag fra 8 til 16. Det betyder altså meget.

Så her sidder jeg og søber rundt i mit eget lille ensomheds følelses pjat for et øjeblik fordi jeg så "Bride Wars"

Men det bliver vel bedre når jeg skal starte på VUC til august... Ikke?


På Genlæsning

~Katrine

fredag den 29. april 2011

Jeg burde!

Jeg burde så meget...

Jeg burde skrive noget mere her inde.
Jeg burde læse noget mere.
Jeg burde skrive noget mere til folk...

Jeg burde, men kan ikke tage mig sammen. Nu skal det ikke tages som en emo indlæg det her, for egentlig har jeg det ret godt. Jeg har bare ikke så forfærdelig meget tid.

Min påske blev brugt på at arbejde samtlige dage 16 dage i træk, med en enkelt fridag den 24-4 fordi jeg skulle til påskefrokost. Temmelig hårdt, men det er jo gode penge som jeg (forsøger) at spare op til når jeg igen skal studere. Jeg har næsten også fået ordnet mine oplysninger inde på skat og fået sendt ferie kort. To ting der faktisk har hængt over mig et langt stykke tid efterhånden... Meget lettende! Utrolig at så lidt, kan fylde så meget i ens hoved.

Der var en grund til jeg skrev at jeg forsøger at spare mine penge op, for det gør jeg, men samtidig bruger jeg også på de store ting jeg længe har overvejet og som jeg ikke vil få råd til når jeg bliver studerende. Bla. Skal jeg ud og kigge på ny reol imorgen og en anden ting jeg har investeret i og som mine forældre syntes er total dumt er en iPad 2... Jah, jeg har anskaffet mig en iPad 2, og selv om jeg ingen fornuftig forklaring har på hvorfor jeg har købt den, så kan jeg ikke undvære den mere. Et hurtigt tjek på nettet klares uden problemer, lang ventetid på at computeren er startet op er forbi. Du trykker på skærmen og du er på med det samme... Jeg har dog ikke investeret i 3G versionen, da jeg syntes det var lige plat nok når jeg nu har en iPhone også. Men det er faktisk den jeg skriver på nu og det er overraskende let, da den har den perfekte størrelse. Det vil sige at jeg nu ingen undskyldning har for ikke at skrive blogindlæg.

Tror det var en lille Update på hvordan mit liv ser ud lige nu... Har måtte tage lidt pause fra dragon age for at klare forskellige ting (som virkede som meget da jeg lavede dem men nu jeg tænker over det bare var små ting som at sætte vasketøj over o.s.v)

Derud over begynder jeg at tælle dage ned til jeg skal til LA! To måneder! Det er altså ikke meget. Utroligt så hurtigt tiden går... Syntes lige jeg sluttede på højskolen hvilket er 4 måneder siden. Ikke til at fatte........ Og det værste er: under et halvt år til jeg bliver tyve (gennem går endnu en alderskrise)

Note til mig selv:få lige opdateret din blogs design, den trænger til det, samt for opdateret din liste over læste bøger i 2011 (du vil takke dig selv senere)


God bagpåske til alle bloglæsere og på Genlæs

~katrine

fredag den 8. april 2011

Flygtigt overskud

Syntes altid at mine blogs i øjeblikket startes med at jeg beklager mig over min mangel på aktivitet her inde, så det vil jeg ikke gøre nu. Selv om det nu er svært...

MEN derfor vil jeg så skrive lidt om bøger, for det er nu lang tid jeg rigtig har fået fordybet mig ordenligt i en bog og læst i den i flere timer, hvilket jeg virkelig savner. Det ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg ikke har tiden og overskudet. Jeg kører oftest i bil på arbejde og der kan man jo ikke rigtig læse imens. Så det bliver mest når jeg tager toget, hvor det kun er en halv times tid hver vej jeg har tid til det.

Den bog jeg er igang med er ''Flygtig Evighed'' af Melissa Marr, som fanger mig et øjeblik, men så bliver jeg nød til at stoppe og der går lang tid før jeg får startet den igen. Desværre. Den er måske lidt - tom, på indhold men alligevel holder jeg af de karaktere der er i bogen (dog ikke så meget hovedpersonen) men Niall blev jeg virkelig fanget af i forrige bog. Se han er interessant og har dybte. Men han er desværre ikke helt så meget med i 'Flygtig Evighed' som han var i 'Farligt Blod'... Forhåbentlig er han langt mere med i næste bog. Det stemmer jeg ihvertfald for!

For et øjeblik siden fandt jeg desværre også ud af hvor bagud jeg er på opdate af bøger. ''Urværksenglen'' af Cassandra Clare, forfatteren bag min ynglings serie 'Dødens Instrumenter' udkom (vidst nok) den 5 april, hvilket jeg fuldstændig glemte! Jeg glemte at den udkom og har ikke fået købt den endnu! Dahm. Og jeg overvejede endda at gå i boghanderen idag, fordi jeg syntes der var noget jeg havde glemt, men lod være fordi jeg ikke lige kunne overskue det alligevel.

Må lige se at oppe mig. Skal altså også have læst flere bøger i år. Vi er i 4 månede og jeg har kun fået læst 1 længere bog og to korte og så den jeg er igang med.

SHAME ON ME.

Men det er altså også det Dragon age PS3 spil der tager al min tid. Det er helt forfærdeligt.

Ej nu må jeg stoppe. Laver lige en liste over ting jeg skal have opnået snart:

1. Læst flere bøger.
2. Ryddet op på værelset.
3. Få skrevet noget mere på RPG
4. Lade være med at spille så meget PS3
5. Få tegnet noget (har ikke tegnet i al for lang tid)
6. Lede efter mit overskud..
7. Få læst nogle flere bøger.
....
8. FÅ LÆST NOGLE FLERE BØGER OG TEGNET NOGET MERE.
9. Meget vigtigt: SKRIVE NOGET MERE PÅ DIN BLOG KATRINE

Tak for i dag og på genlæsning.

~Katrine

torsdag den 31. marts 2011

En nørds beklagelser

Jeg bliver nød til at lade min indre nørd springe ud et øjeblik, for det meste af min fritid går på at spille PS3 spillet: Dragon Age: Originis.

Ja det er total nørdet, men jeg er altså blevet fanget, for historien i det er fantastisk og der er så mange muligheder... Desværre går det ikke bare som man altid havde håbet.

På grund af det her spil er det at jeg ikke får skrevet så meget her inde, og heller ikke inde på min egen rpg side (undskylder til hende jeg spiller med der inde) nå tilbage til det jeg ville komme ud med. Som sagt sker det ikke altid som man gerne ville have i DAO. Mit normale Team består af: Min egen karakter, Morrigan en heks/Mage, Alistair (Fanpige skrig til døde) og så Zevran... Zevran var en snigemorder elf jeg valgte at skåne for at han skulle følge mig. Da nogle fra den gruppe han arbejdede for før kom, stak han mig i ryggen og greb mig... Bastard!! Det er altså sindsygt nørdet I Know, men det er altså også en side af mig. Iiih ville gerne have behold Zevran og så var det bare fordi han ikke kunne 'lide' mig nok... SUK.

Nå det var alt jeg havde lige for idag, dårligt skrevet, nørdet emne, men jeg kan ikke lige finde på mere at skrive for bliver forstyrret af en hund der hele tiden vil lege.

Men på genlæsning til alle Bloglæsere.

~Katrine

lørdag den 26. marts 2011

Et forsøg på at opsumere ugen

Pfft, det med at skrive på bloggen oftere er jeg vidst ikke så god til igen, hva?

Jeg kan ikke engang sige at det er fordi jeg har lavet det store, har endda haft fri fra arbejde en hel uge. Dog har jeg da fået fejret 3 (egentlig 4) gange 20 års fødselsdag. Urgh hvor bliver alle pludselig meget store og voksne. Jeg selv bliver først 20 til september, men det er der alligevel kun et halvt år til.. Suk.

Den største 20 års jeg var til, var en der blev holdt af to drenge, som jeg kender fra folkeskolen. De slår hvert år deres fødselsdage sammen og invitere samtlige mennesker de kender på den ene eller anden måde og der bliver fyret op for festen hele natten.lang og det er altid vildt hyggeligt. Det var heller ikke undtagelsen denne gang. Alle dem jeg gik i folkeskole med var der og vi sad og snakkede, fik lidt (meget) at drikke og dansede. Var vidst først hjemme omkring kl 4, så ja, det var fantastisk at se alle folk igen.

Ellers har jeg arbejdet de sidste par dage nu, og har lige fået fri igen i dag, da jeg nu skulle til en anden 20 års igår. Derfor går idag til bare at stene og læse bøger (hvilket jeg endnu ikke helt har fået gjordt fordi jeg ikke kan tage mig sammen haha.

Jeg burde næsten tage det emne op burde jeg ikke? Det som man nu har hørt om i fjernsynet og hørt i radion hele dagen... Skulle jeg? Aarh men nu gør jeg det, for sidder og hører hende alligevel. Ja det er altså X-factor jeg snakker om. Har ikke fulgt specielt meget med i det som jeg har gjordt de andre gange... Hvorfor ved jeg ikke, men alligevel imponerede Sarah mig altså de få gange jeg så hende. Det var hende, hvis man spørger mig, som var en rigtig værdig vinder og ja.... Må tilstå; jeg har da allerede købt vindersangen: Øjesten over Itunes.
Nå men nok om det, ikke mere x-factor.

Derefter vil jeg opdatere for mit valg af studie efter sommerferien. Jeg skal nok ikke læse til dyresygeplejeske (vetarenær, veterinær... kan ikke finde ud af at stave det) for kan ikke finde nogle praktik plads og bliver nød til at have noget at lave efter sommerferien. Så jeg søgte lidt rundt på landbrughøjskolens hjemmeside og fandt ud af at jeg kunne læse Biologi - Bioteknologi. Det åbner op for jobmuligheder hos bla. Novo Nordisk, men for at læse der skal jeg suplere nogle af mine HF fag, så efter sommerferien skal jeg læse:
Matematik på A niveau.
Kemi på B niveau
Fysik på B niveau

... hvilket nok bliver SINDSYGT hårdt, for kemi og fysik er bestemt ikke mine stærke fag og matematik var hårdt på B niveau og tror ikke jeg kan leve op til det 12 tal jeg fik der desværre.

Men alligevel glæder jeg mig til at komme igang og få et 'mål' igen. Noget at se frem til.

Så mit næste skole år bliver brugt på VUC i Hillerød.

Til slut vil jeg sætte et lille billede ind jeg tog i tirsdags på tisvildeleje strand.

Hygge til alle Bloglæsere og på genlæsning

~Katrine

torsdag den 10. marts 2011

Forårs tegn

Ville havde skrevet et blogindlæg igår, men jeg var fuldstændig smadret, da jeg kun havde sovet 3 timer i løbet af natten, så kunne ikke overskue et blogindlæg.
Ikke fordi det kræver mange kræfter at skrive et blogindlæg, men jeg var bare helt tom for hvad jeg skulle skrive så jeg udskød det til idag, hvilket i vel ikke bliver sure over? haha.

Jeg kunne ikke sove om natten fordi jeg simpelthen var kommet i tvivl om jeg havde låst døren til restaurenten jeg arbejder på. Hvilket ville være en KATASTROFE hvis det var sket, og jeg har den forfærdelig evne at hvis jeg er i tvivl om noget og skal huske om jeg gjorde det, så glemmer jeg det og overbeviser mig selv om at jeg glemte det.

Derfor endte jeg altså med at ligge til kl 4 og overbevise mig selv om at jeg nu ville blive fyret big time.... Men der skete ikke noget igår. Ikke et pip hørte jeg fra mit arbejde, så jeg fik bare skruet mig selv op til ingenting. Selvkontrol er ikke lige min stærke side.

Men nok om det. For tilgengæld har jeg oplevet forårets første tegn idag, da jeg var ude at gå med hunden.


Og ja i ser rigtigt! De første... Vintergækker? Er det ikke det de hedder? (søger på google) jo det er Vintergækker, og det var nok de sidste blomster jeg havde troet jeg skulle så på en dag, hvor det både regner, blæser og sner. Men de var der altså og stod så fint mellem bladene. Altså er forået virkelig på vej, med alt hvad det indebære.

Glædelig forår til jer alle.

På genlæsning til alle bloglæsere.

~Katrine

mandag den 7. marts 2011

En hverdag fortalt gennem billeder

Nu går min fridag på hæld og hvad har jeg egentlig brugt den på? Havde planlagt at rydde op på mit værelse, få læst lidt i den bog jeg er igang med og få skrevet på min historie, men ingen af de ting blev gjordt. Som sædvanligt. Kan jo være jeg rydder mit værelse op når jeg har spist aftensmad, men det bliver ihvertfald ikke lige nu.

I stedet for blev den brugt på ting som: Stene fjernesyn og selvfølgelig mere Youtube (Prøver altså virkelig at skærer ned) Hænge vasketøj op blev også gjordt og gået med hunden.
Så i anledning af det gode vejre og mit overskud til at få ladet batteriet op til mit spejlrefleks, tænkte jeg: Lad os da få taget kameraet med. Det er ikke fordi Skævinge er en specielt flot by og 'Bombakke' som den lille skov vi har emmer af den store natur, men det har dog alligevel en hvis charme. Så jeg kan da vise jer lidt af de billeder jeg fik taget på turen. Min første tanke var at sætte dem ind her, men billederne ville ikke sidde ordenligt og flyttede på sig hele tiden, derfor har jeg valgt at lave et billede galler her på min blog.

Mine indlæg skal heller ikke fyldes med billeder da det ikke er meningen med dem, selv om jeg ikke har vanvittig meget at skrive i dag og de godt kunne have fyldt dem ud.

På min tur gennem Skævinges Natur, prøvede jeg at finde charmen. Den er svær at få med på billeder på denne årstid, for det hele er brunt og mudret, men jeg forsøgte da. Et billede af den vej jeg bor på er der også at finde.
Alligevel vil jeg sætte et enkelt billede i dette indlæg, bare for at vise jer mit 'nye' hår som ikke er så nyt mere.




KAMERA-GASMASKE... Fås kun hos Nikon!
På genlæsning til alle Bloglæsere.

~Katrine