mandag den 3. januar 2011

Lister fra en gemmer

Jeg har lidt for meget tid i øjeblikket, og ved ikke helt hvordan jeg skal have den til at gå og derfor planlagde jeg hvad min blog skulle indholde i dag.
Først vidste jeg det ikke og tænkte over hvad jeg selv syntes der er sjovt at læse på andre folks blogge og jeg kom frem til disse to ting:
- Billeder af folks ting eller værelser.
- Lister over forskellige ting.

og derfor vil jeg så slå dette sammen og præsentere mit værelse og hvilke ting jeg samler på (er måske ikke helt en samler, men mere en gemmer). Derfor vil jeg over de næste blogs vise de ting jeg 'samler' på og vise det i billeder og lister.
Den første liste over listerne jeg vil lave er som følgende:

Ting jeg samler på:

1. Bøger
2. Manga
3. Tegne... artikler.. ting og sager (?)
4. Dvd film
5. Jordbær
6. Rod

Første liste bliver om mine bøger, men de vil altså blive behandlet i billeder. Overvejede først skrive dem alle ned og skrive hvilke jeg har læst og ikke har læst endnu, men så talte jeg dem og jeg talte til 119. Måske ikke den største bogsamling, men det er alligevel for mange til at jeg gider skrive dem ned (indsæt her en smiley)
Så overvejede jeg hvordan filan jeg skulle få mine bøger ned på en liste og jeg kom frem til: ''Tag dog billeder af dem'' Hvilket jeg så har gjort. Ikke hver for sig dog, men sammen.

Meeeen.... Først vil jeg vise jer mit værelse. Bare så i har en fornemmelse af hvor jeg bruger min tid og hvor mine ting står. Så kan i måske følge lidt med :)

 Skal lige siges at der står: ''Carpe Diem'' der over min seng da det er mit 'Motto' om i vil



*Host Host* Har endda sørget for at der var opryddet når nu folk skulle se mit værelse.

Når men nu skal vi så til boglisten. I kan jo egentlig lidt se dem på de to nederste billeder, men på dette billede er de alle samlet og stillet op af hinanden. Enjoy:





Der er nok nogle der vil undre sig over hvorfor jeg har to af nogle af de samme bøger, hvilket er fordi det er den danske og engelske version jeg har, men som i ellers kan se er det klart fantasy genren som præger det hele. De fleste af bøgerne har jeg læst, men der er også mange som jeg stadig mangler.
The Host, Sirene, De Unaturlige, Dødsspillet og Blækhjerte er bare nogle af dem jeg mangler, men jeg skal igang med dem!

Hunde bogen... Fik jeg af mine forældre lidt i sjov, for så kunne de sige at jeg havde alle de hunde der er i, men den er kommet os til gode den senere tid hvor ikke kun jeg, men mine forældre har finkæmmet den og læst om forskellige racer og deres fordele og ulemper. Og det mine forældre kom frem til var selvfølgelig en Mops... Af alle racer!

Harry Potter bøgerne og Breaking Dawn på dansk mangler, men Harry Potter bøgerne er inde i kontoret og Breaking Dawn er lånt ud i øjeblikket.
Når ja og så har jeg egentlig ikke talt alle mine børne bøger med som er på loftet. Snøvsen, Frække Frida og de store disney bøger... Men de tæller vel ikke? Det må blive en liste til senere. Måske.

Håber det gav et lille indblik i hvordan mit værelse ser ud og hvilke bøger jeg har stående på min reol. Eller det gav vel et indblik i mit værelse og reol, nok mere mit liv jeg snakker om.

Jeg må lige tilføle at det her altså ikke er det eneste jeg har lavet i dag... Jeg har selvfølgelig lavet så meget mere... Søgt job og sådan. Tog hele vejen til Frederiksberg Centeret for at søge i deres Bog & Ide, da de søgte en salgs assistent, plus at jeg fik købt mig nogle helt nye og fantastiske Copic Markers! Hvor jeg dog elsker at tuscher skal være så dyre bare fordi de indeholder alkohol. Meeeen... De giver jo også et fantastisk resultat. Hvilket i nok får set på et tidspunkt.

Dette var alt fra mig i dag.

På genlæsning og god vind i jeres bog-læsning.

~ Katrine


2 kommentarer:

  1. Sidste billede er fedt. Det er lækkert med mange bøger.

    SvarSlet
  2. hehe som sagt, havde lidt for meget tid og skulle have den til at gå på en eller anden måde :D
    Men mange tak. Blev lidt inspireret af din blog omkring de bøger du har læst i løbet af 2010 og sådan.

    SvarSlet